Spring videre til hovedindholdet

Kunder

A
Skrevet af Amanda Lüttichau
Opdateret i dag

Kundekartotek

Under fanen Kunder, finder du alle dine kunder og informationer om dem.

Du kan også få adgang til en liste over dine kunders mailadresser under Eksportér -knappen ved at vælge mulighederne vist på billedet herunder. Disse kan du kopiere og indsætte i et andet program, hvis du ønsker det, eller downloade direkte som en csv-fil:

Upload dit kundekartotek

Du kan bruge importér-knappen i øverste højre hjørne til at uploade dit kundekartotek til Timma. Når registeret er uploadet, vil vores supportteam behandle kundekartoteket (fjerne dubletter osv.) og tilføje det til din konto. Kontakt vores supportteam her.

Bemærk! Kartoteket skal være i et regnearkskompatibelt format (generelt .csv eller .xls).

Download dit kundekartotek

Du kan downloade dit kartotek via eksportér-knappen. Filen vil være i .csv-format og indeholde navn, e-mail, telefon, adresse, postnummer, markedsføringstilladelser, oprettelsesdato og ID. Bemærk, at download af kartoteket kun er tilgængeligt for højere medarbejderniveauer. Desuden kan du også downloade kundekartoteket med udvalgte filtre.

Tilføj ny kunde

Du tilføjer en ny kunde via knappen Tilføj ny kunde. Et nyt vindue åbner, hvor du kan indtaste kundens informationer. Bemærk, at kun Navn, Telefon og/eller E-mail er påkrævede felter for at oprette en ny kunde i kundekartoteket:

Du kan også tilføje en kunde direkte i forbindelse med en booking, hvis kunden ikke allerede findes i kundekartoteket.

Den sidste måde, hvorpå en ny kunde kan blive oprettet i dit kundekartotek, er hvis en ny kunde booker en tid gennem din onlinebooking. Nye kunder via onlinebooking vil som standard registrere deres navn, e-mail og telefonnummer.

Kundestatistik

Du kan sortere og filtrere dit kundekartotek baseret på en række værdier, såsom salg, antal bookinger, næste booking osv. Du kan downloade denne filtrerede liste via eksportér-knappen ved at vælge Download filtreret udvalg:

For en mere dybdegående gennemgang af statistikker - se artiklen om Kundestatistik her.

Kundeinformation

Kundekortet er der, hvor du finder alle oplysninger samlet om en kunde. Denne side er opdelt i kundeoplysninger og bookinghistorik. Du kan få adgang til denne side enten gennem en booking ved at klikke på informations-knappen, via Kunder ved at søge efter en kunde, eller ved at trykke på vis-knappen:

For at en kunde kan tilføjes, skal denne have mindst et telefonnummer eller en e-mailadresse. Når en kunde booker gennem onlinebooking, vil de altid skulle registrere både et telefonnummer og en e-mailadresse som en del af oprettelsen.

Hvis du ønsker at tilføje kravet om at spørge efter adresse, bedes du kontakte vores Supportteam, så vi kan hjælpe dig med det.

Kundeinformation i detaljer

Kundeinformation omfatter alle oplysninger om kunden, der ikke er direkte relateret til en specifik booking. For eksempel adresse, generelle noter, by osv.

Oplysninger, der ikke er blevet tilføjet, vil ikke blive vist. Hvis for eksempel en adresse ikke er blevet tilføjet til kunden, vil den ikke fremgå på informationskortet.

Salg viser det samlede beløb for køb foretaget af kunden.

Ydelsessalg viser salg af ydelser til kunden.

Produktsalg viser salg af produkter købt af kunden.

Besøg er antallet af bookinger for kunden.

Afbestillinger er antallet af gange en kunde har afbestilt en booking (hvis du har online afbestillinger slået til).

Ikke mødt op tæller de gange, hvor du har markeret i en booking, at kunden var No-Show.

Generelle noter vil altid blive vist i kalenderen, når du åbner bookingen for den pågældende kunde, så hvis der er noget, du altid ønsker at kunne se for den kunde, kan du skrive det der.

Stamkunde hos giver dig mulighed for at markere en kunde som stamkunde hos en bestemt medarbejder. Dette vil blive indikeret med et hjerteikon i kalenderen, når bookingen er hos den pågældende medarbejder, samt opført i bookingvinduet.

Procentvis rabat vil automatisk anvende en rabatprocent på alle produkter og ydelser, når kunden går til betaling.

Marketing tilladelser giver dig mulighed for at filtrere på Marketingsiden, hvis du kun ønsker at sende beskeder til kunder, der har tilladt enten E-mail eller SMS eller begge dele.

Flere handlinger

Skriv SMS giver dig mulighed for at sende en direkte tekstbesked til kunden.

Sammenlægning af to kunder

At sammenflette med en anden kunde giver dig mulighed for at slippe af med dubletter. En dublet opstår, når du har en kunde flere gange i dit kundekartotek. Dette kan ske af flere årsager, men den nemmeste løsning er at sammenflette kunderne. Når du sammenfletter en kunde, åbner du kundekortet, som har de kontaktoplysninger, du ønsker at beholde, da de andre kunders information vil blive slettet.

Som du kan se på eksemplet herunder, vil bookinghistorikken følge med over på destinationskunden - resten vil blive slettet.

Overlevér data giver dig mulighed for at udskrive eller e-maile alle de oplysninger, salonen har om kunden. Bemærk, at dette også inkluderer yderligere information, du har skrevet om kunden, så det anbefales, at du ikke skriver noget upassende her.

Udskriv kommende bookinger giver dig mulighed for at udskrive oplysningerne om kommende bookinger (hvis der er nogen) for kunden.

Bookinger

Du vil finde kundens bookinghistorik på højre side af kundeinformationsiden. Denne samler alle tidligere og kommende bookinger for en kunde, samt information om disse bookinger (hvis der er nogen).

Du kan også gensende bekræftelser på kommende bookinger her.

Hvad der vil blive vist for en individuel booking

En enkelt booking vil vise følgende oplysninger:

  • Hvornår den bookede tid er

  • Hvor bookingen er foretaget (Oprettet internt betyder, at bookingen er foretaget i salonen, Fra onlinebooking, eller Fra Markedsplads.)

  • Medarbejderen som bookingen er hos

  • Det betalte beløb, og eventuelle ekstra ydelser og produkter, hvis bookingen er betalt

  • Yderligere information omkring bookingen.

I selve bookingkolonnen er der en række handlinger, du kan udføre:

  • Gensend bookinginformationen med Send bekræftelsesmail

  • Send en SMS til kunden med Skriv SMS

  • Se bookingen, hvis den ikke er betalt endnu

  • Åbn kvitteringen ved at klikke på vis kvittering.

Fjern en kunde

Anmod om fjernelse kan bruges til at fjerne alle data vedrørende kunden. Bemærk, at at sletning af alle data vil tage mindst 7 dage, men det kan tage længere tid afhængigt af eventuelle kommende bookinger. Hvis du ved et uheld markerer en kunde til fjernelse, kan du bruge knappen "Annuller fjernelse af kunde".

Vi anbefaler, at du sammenlægger i stedet for at fjerne, hvis det er en duplikeret kunde, da bookingoplysningerne på den måde vil blive gemt, mens fjernelse vil slette dem helt.

Tip!

Hvis du ikke kan finde en booking i bookinghistorikken, er det sandsynligt, at der findes en duplikat af kunden. Find duplikaten ved navn, nummer, e-mail, eller ved at finde en booking i kalenderen og gå til kundekortet derfra. Du kan derefter sammenflette disse ved at bruge sammenfletningsknappen i øverste højre hjørne.

Besvarede dette dit spørgsmål?