Spring videre til hovedindholdet

Onboarding af ny medarbejder

A
Skrevet af Amanda Lüttichau
Opdateret i går

Onboarding af en ny medarbejder er et af de oftest stillede spørgsmål i Timmas kundesupport. Vi har samlet al den nødvendige information om, hvordan man opsætter en ny medarbejder og dennes indstillinger, fra hurtig opsætning til en mere grundig trin-for-trin guide.

Hurtig opsætning

Her er trinene for hurtigt at tilføje en medarbejder:

  1. For at oprette en medarbejder, gå til Virksomhed > Medarbejdere

  2. For at tilføje arbejdstider, gå til Min profil > Arbejdstider

  3. For at vælge medarbejderens ydelser, gå til Ydelser > Medarbejder-ydelser

  4. Hvis du bruger pinkoder, tilføj pinkode under Virksomhed > Medarbejdere

  5. Indstil Markedsplads Timma.dk & Timma app) indstillinger på både Profil- og Virksomheds-siden.

Bemærk, at hvis medarbejderen er indlejer, eller ikke er en del af salonens kasse, skal du enten vælge den kasse fra listen, eller tilføje en ny under Min profil > Medarbejderoplysninger > Kassen.

Oprettelse af en ny medarbejder

For at oprette nye medarbejdere skal du gå til Virksomhed > Medarbejdere-siden. Kun admin-medarbejdere kan oprette nye medarbejdere.

  • Medarbejdere tilføjes via "+" ikonet i øverste højre hjørne.

  • Bemærk, at medarbejdere kun kan tilføjes af en medarbejder, der er administrator.

  • Bemærk, at en medarbejder ikke kan have den samme e-mailadresse som en anden medarbejder. Hvis en medarbejder har en konto i to forskellige saloner, skal de have en forskellig e-mailadresse i hver salon.

  • Udfyld de nødvendige oplysninger i boksene og tryk derefter på "gem".

Fakturaoplysninger afhænger af den aktuelle fakturering og hvad der er aftalt inde i salonen.

De mest almindelige alternativer er "Baseret på nuværende fakturering", "Virksomheden betaler det månedlige abonnement" eller "Medarbejderen betaler sit eget månedlige abonnement".

Vi anbefaler at indstille faktureringsintervallet til "Baseret på nuværende fakturering", medmindre medarbejderen betaler sin egen faktura og ønsker at benytte et specifikt interval.

Når du tilføjer en medarbejder, er standardprisen allerede aktiv, og det er muligt at vælge kasseapparat og SMS-påmindelser. Spørg vores supportteam for yderligere information om dit lands specifikke priser.

Opsætning af medarbejderindstillinger

For at konfigurere medarbejderindstillinger, gå til Min profil > Information og vælg den pågældende medarbejder:

Medarbejderinformation

Du kan ændre medarbejderoplysninger fra Min Profil-siden. Udfyld alle de obligatoriske kontaktinformationer under afsnittet Medarbejderinformation (Navn, Telefon og E-mail).

Kontaktoplysninger er ikke synlige for kunder - kun for Timma. Beskrivelse, titel og brugernavn er synlige for dine kunder i onlinebooking og på Timmas markedsplads.

Hvis du skal have din egen kasse, som fx indlejer, skal du indsætte dit CVR-nummer. Du vil nu kunne vælge din egen kasse og bruge denne, i stedet for salonens.

Markedsplads

En ny medarbejder er automatisk synlig på Markedspladsen. Du vil selv kunne slette dig fra den, hvis du ikke ønsker at være synlig på markedspladsen Timma.dk & Timma app). Det gør du ved at gå til Min profil > Information > Markedsplads.

Læs mere om Markedspladsen og Markedspladsens kommission

Hvis du er synlig på Markedspladsen og ønsker at modtage forudbetalinger fra Markedspladsen til din konto, skal du gå til

Min profil > Information og tilføje dit CVR-nummer og kontonummer (der kan være landespecifikke forskelle):

Yderligere indstillinger

Vælg medarbejderspecifikke indstillinger fra sektionen med yderligere indstillinger:

Uddybet forklaring af 'tidsmagnet'

Tidsmagneten begrænser dine tilgængelige tider i din onlinebooking. Det hjælper dig med at reducere "huller" i din arbejdsdag og styre din tid mere effektivt. Der er tre tidsmagneter at vælge imellem:

Tidsmagnet (let) tillader onlinebooking lige før/efter en eksisterende booking eller i starten og slutningen af en arbejdsdag, hvis tidsrummet er mindre end 4 timer.

Tidsmagnet (medium) tillader onlinebooking på dage med eksisterende bookinger kun for tider før/efter en eksisterende booking eller op af arbejdsdagens start- eller sluttidspunkt.

Tidsmagnet (streng) tillader onlinebooking på dage med eksisterende bookinger kun for tider op af eksisterende bookinger.

Arbejdstider

Medarbejdere kan indstille arbejdstider i Min profil > Arbejdstider automatisk eller manuelt i Kalender.

  1. For at opsætte automatiske arbejdstider skal du starte med at definere dine alm. arbejdstider fra mandag til søndag. Du kan åbne eller lukke en specifik ugedag ved at klikke på knappen med forkortelsen for ugedagen.

  2. Vælg “Opret automatisk nye arbejdstider” og vælg, hvor lang tid i forvejen du ønsker din onlinebooking skal være åben. Bemærk at automatiske arbejdstider kun fungerer, hvis dine dine timer er de samme hver uge.

  3. Datoerne i “Opret arbejdstider” viser automatisk de korrekte datoer i forhold til den valgte periode for, hvornår onlinebookingen skal være åben. For at indstille de automatiske arbejdstider skal du blot trykke gem og ikke gøre noget i denne boks ellers. Du kan også opsætte sygedage, ferier eller fjerne arbejdstider for enhver valgt periode ved at ændre typen fra “Vælg tidsperiodens type”.

  4. For at opsætte arbejdstider, hvor enten hver anden uge, ulige eller lige uger er forskellige, vælg 'Gem tider for' og indstil derefter en af mulighederne fra drop down-menuen:

Eksempel: Du arbejder mandag til torsdag i lige uger og tirsdag til fredag i ulige uger.

  1. Indstil dine alm. arbejdstider for lige uger i boksen til venstre og gem:

  2. Gå til Opret arbejdstider, vælg 'lige uger' i Gem tider for-boksen og gem:

  3. Gentag processen, som herover, for ulige uger: Indstil standard arbejdstider for ulige uger og gem.

  4. Gå til Opret arbejdstider, vælg 'ulige uger' i Gem tider for-boksen og gem.

Husk altid at gemme efter hvert trin!

Indlejer

At tilføje en indlejer er den samme proces som at tilføje en medarbejder, bortset fra at du skal tilføje deres CVR-nummer under

Min profil, og vælge den korrekte kasse for dem i tilfælde af, at de skal benytte deres egen kasse:

Opsætning af medarbejder-ydelser

Når profilindstillinger og arbejdstider er sat op, er det tid til at vælge ydelser for den nye medarbejder.

Gå til Ydelser > Medarbejder-ydelser. Ydelser skal tilføjes til Ydelser > Prisliste på forhånd. Læs mere om, hvordan du tilføjer ydelser til prisliste

Vælg de ydelser, som skal udbydes, ved at sætte flueben i alle ønskede ydelser. Ydelserne bliver automatisk også tilføjet til onlinebooking.

Efter aktivering af ydelser kan du ændre varighed og pris efter behov.

Markedspladsindstillinger

Timma Markedsplads (Timma.dk og Timma app) er den nemmeste måde at fremme din salon på, finde nye potentielle kunder og gøre dem til dine stamkunder. Timma.dk og Timma app forbinder både saloner og kunder, der ønsker at booke en tid, på ét sted.

Markedspladsen viser alle de tider, der er tilgængelige i din kalender, og som du har valgt fra Medarbejder-ydelser. Du kan vælge, om du vil tilbyde ledige tider til fuld pris, eller om du vil sætte en rabat for 1 og op til 5 dage. Læs mere om Last Minute og Off Peak her

I vores provisionsmodel opkræver vi 15% af bookingens pris, når kunderne finder din salon gennem Timmas Markedsplads eller Timma-appen og booker sig ind første gang. Du betaler intet for, når kunden vender tilbage, finder din salon via Google, booker tid to uger frem eller hvis kunden allerede er registreret i dit kundekartotek. Med Timma er det nemmere for dig at gøre førstegangskunder til loyale kunder. Læs mere om provisionsmodellen her

Ligesom før betaler du aldrig provision for, når en kunde booker gennem din hjemmeside eller salonens Markedsplads-link, som findes på Virksomheds-siden på Timma Pro.

Indstillinger

Hvis du ønsker at blive vist på Markedspladsen, skal du blot følge disse enkle trin:

  1. Gå til Virksomhed > Information > Markedspladsindstillinger

Kontroller, at indstillingen 'Vis salon på Markedspladsen'

er slået til.

2. Gå til Profil > Information > Markedspladsindstillinger

Kontroller, at indstillingen 'Vis denne medarbejder på Markedspladsen' er slået til.

Rabatter

Du kan indstille rabatterne for 1-5 dage under Mere > Markedsplads > Rabatter.

Læs mere om indstilling af tider for Last Minute og Off Peak her

Hurra! 🙌🏻 Ny medarbejder og de nødvendige indstillinger er nu opsat! 🤩

Besvarede dette dit spørgsmål?