På lønsiden kan du automatisere provision og lønberegninger for brugere i salonen.
Lønsiden opretter automatisk rapporter om, hvor meget "hoved-virksomheden" skal betale i løn og/eller provision til en bestemt bruger baseret på deres indstillinger i en given måned.
Lønindstillinger
For at gå til lønsiden skal du vælge "Mere" og derefter løn fra listen. Lønsiden er kun synlig for brugere på Administrator-niveau.
På lønsiden kan du indstille en løn- og provisionsprofil for hver medarbejder, der ikke er under sit eget CVR-nummer.
Lønninger
Hvis en medarbejderen har en grundløn (time-/månedsløn), kan du indstille den i lønboksen. Sæt flueben i de Løntyper, der gælder for medarbejderen. Du kan bruge redigeringsknappen til at ændre beløbet for en bestemt type, eller til at skifte mellem timeløn og månedsløn.
Bemærk! Lønindstillingerne inkluderer ikke alle forskellige pauser og fravær på grund af forskelle i, hvordan betaling for disse beregnes. Du kan tilføje dem manuelt med knappen tilføj indkomst, og du finder de faktiske timer for disse under Mere > Arbejdstider.
Tillæg for arbejdstid
Hvis din salon har aftentillæg eller weekendtillæg, kan du aktivere dem i boksen for arbejdstidstillæg. Du kan også indstille procentdelen og starttidspunktet for disse tillæg her ved at klikke på redigeringsknappen.
Tillæg beregnes enten som en procentdel af grundlønnen eller som et fast tillæg til den. Du kan skifte mellem disse med indstillingen for Bonustype.
Du kan indstille tre forskellige tillægsniveauer for hver af alternativerne, som er tildelt et specifikt tidspunkt. For at slukke for et niveau skal du blot trykke på ur-ikonet for at gøre det rødt.
For eksempel er der i billedet nedenfor indstillet en aftenbonus (dette gælder på hverdage), hvor der fra kl. 18:00 vil blive tilføjet 50% til lønnen, og fra kl. 20:00 vil der blive tilføjet 100% af lønnen i timen. Det sidste niveau er lukket, og de 200% vil derfor ikke blive tilføjet til lønnen på noget tidspunkt i løbet af hverdagene.
Husk at gemme dine ændringer.
Provision
Provisioner kan indstilles i provisionsboksen. Du kan beslutte, om provisioner beregnes baseret på sælgeren eller ekspedienten (generelt bør dette være Ekspedienten, da Sælgeren vil være salonen eller ejeren). Du kan skifte mellem at beregne provisioner som sælger eller ekspedient med redigeringsknappen. Desuden kan du indstille, om provision beregnes ud fra listeprisen (via afkrydsningsfelt), eller de faktiske salgspriser. Bemærk, at listeprisen er produktets normale pris og vil ikke tage højde for eventuelle prisændringer, herunder rabatter.
Efter disse indstillinger er fastlagt, kan du klikke på Gem-knappen, og profilen vil være færdig!
Feriepenge
Du kan nemt indstille og tilføje ekstra feriebetaling, når dine medarbejdere holder betalt ferie.
Beregn hvor meget ekstra din medarbejder har ret til, og læg det beløb oven i "Feriepenge" (afhængigt af de kontrakter og politikker, du følger i din salon).
I eksemplet nedenfor beregnes en medarbejders ferieløn således:
Grundløn 25 000 kr / måned
Feriepenge = 25 000 kr * 0,8% = 200 kr / feriedag
Bemærk!
Det er vigtigt at huske, at for at grundlønnen skal inkluderes i medarbejderens løn, når de er på ferie, skal arbejdstiderne tilføjes og blokeres ved at bruge "Ferie" bookingen fra Egen tid/Pause bookinger.
De ekstra 200 kr., der lægges til lønnen, når medarbejderen afholder betalt ferie, indregnes i rapporterne. (Se nedenfor). Feriedage skal derfor tilføjes til kalenderen som vist på billedet ovenfor.
Oprettelse af lønrapport
Ud fra indstillingerne i profilen vil Timma automatisk beregne en løn og/eller provision for den valgte bruger for en specifik måned. Når det er nødvendigt, kan du også tilføje andre indtægter til brugeren via "Tilføj indkomst"-knappen.
Du kan skifte mellem månederne med piletasterne, og når du har valgt den ønskede måned, kan du åbne, downloade eller direkte e-maile rapporten ved at klikke på "Download rapport"-knappen. Nemt som en leg!
Knappen "tilføj indkomst" kan bruges til at tilføje engangs- eller tilbagevendende indkomster, eller fradrag fra lønnen. Normalt, hvis du bruger knappen "tilføj indkomst", vil den tilføje det til alle rapporter, du opretter i fremtiden, så husk at markere "gem indkomst kun for valgt måned", hvis du ønsker, at det kun skal være for en specifik måned.