Spring videre til hovedindholdet

Gavekort

A
Skrevet af Amanda Lüttichau
Opdateret i går

I denne hjælpeartikel, vil du kunne læse om, hvordan du sælger gavekort, opretter manuelle gavekort og indløser dem.

Sælg et gavekort i kassen

Du vil både kunne sælge gavekort til kunder med eller uden en booking.

Hvis du får en strøgkunde, der ikke har en booking: Gå til kassen via din kalender ved at klikke på den lille indkøbsvogn oppe i højre hjørne.

Hvis du ønsker at kunne søge kundens gavekort frem på navn (og ikke kun på kode), klikker du på "Check out med kunde" og indsætter kundens navn.

Hvis du i stedet klikker på "Til kassen", vil du blive taget til kassen uden kundenavn, hvis salget ikke sker i forbindelse med en booking:

Hvis din kunde har en booking: Gå til kassen via bookingen og tilføj et gavekort, som herunder.

Når du er i kassen, klikker du på det lille grønne gavekortsymbol og indsætter det beløb, som gavekortet skal lyde på. Herefter vælger du, den betalingsmetode kunden betaler med og klikker på "Bekræft betalingen":

Den kode der genereres finder du på kassebonen. Og derudover finder du den, når du går til Rapporter > Gavekort > Gavekort.

Praktisk:

Det vil altid være salonen/klinikken der er sælgeren af gavekortet. Selve indløsningen af gavekortet vil blive bogført på ekspedienten.

Opret et manuelt gavekort

Et manuelt gavekort, er et du opretter, hvis du skal give det væk, som fx en præmie i en konkurrence. Da skal det ikke sælges via kassen - men oprettes uden om kassen.

Gå til Rapporter > Gavekort og klik på "

Opret gavekort":

I den boks der nu kommer frem, udfylder du felterne med kundens navn, forfaldsdato, beløb og evt. en note i yderligere information. Klik Gem:

Der udskrives ikke et gavekort eller genereres en kassebon, da der ikke foretages en betaling. Du finder derimod koden på gavekortet i Rapporter > Gavekort > Gavekort. Denne kode er den modtageren skal bruge til indløsningen af gavekortet.

TIP! Hvis du ønsker at lave et grafisk flot gavekort, kan vi anbefale det brugervenlige gratisprogram Canva. Her kan du nemt lave dine egne designs og downloade dem til din computer. Herfra kan du enten printe det ud eller indsætte det i en mail til kunden via dit marketing-modul.

For mere information om dit marketingmodul, gå til hjælpeartiklen Marketingværktøjer

Indløs et gavekort

Kunden har nu lavet en booking og skal betale for denne med sit gavekort.

Klik på kundens booking og gå "Til Kassen".

I kassen indsættes ydelsen automatisk. Tjek, at det er den rigtige medarbejder, der er modtager af gavekortet. Vælg betalingstypen "Gavekort eller klippekort". Søg gavekortet frem på enten kundens navn eller gavekortets kode (Findes på kassebonen samt i Rapporter > Gavekort > Gavekort).

Til sidst klikker du på "Bekræft betalingen":

OBS! Du kan i samme bogføring også dele betalingen ud på flere betalingstyper end "Gavekort". Da klikker du blot på en af de øvrige betalingstyper:

Returnér et gavekort

Hvis du ønsker at returnere et gavekort, skal du lave en alm. returnering af kassebonen.

Du kan enten finde kassebonen på kundens stamkort eller via Rapporter > Gavekort > Gavekort > redigér-knappen:

Du kan søge kassebonen frem via Rapporter > Kasse og klikke på redigér-knappen. I boksen der åbner sig, klikker du på 'Tilbagebetale betaling'.

Herefter går du til Rapporter > Gavekort > Gavekort. Find gavekortet og klik på det røde X for at slette det. Gavekortet slettes ikke af sig selv ved returnering af kvitteringen. Vær påpasselig med at fjerne det rigtige gavekort.

Online gavekortbutik

Du kan også oprette en gavekortbutik til din hjemmeside eller onlinebooking, hvor dine kunder selv kan designe og betale for gavekort på din hjemmeside. Dette sparer dig tid og ressourcer i din salon.

For at kunne oprette en gavekortbutik, kræver det, at du aktiverer Timma Pay og gennemfører identifikationsprocessen (KYC). Hvis du ikke allerede har Timma Pay går du til Mere > Timma Pay og klikker på "Start opsætning for at gennemgå KYC-processen. På Timma Pay-siden finder du også priserne med eksempler:

Det tager typisk Adyen et par dage at godkende dine oplysninger, efter du har startet opsætningen, udfyldt og indsendt de nødvendige oplysninger. Se mere om KYC-processen her

Når Adyen har godkendt KYC-processen - eller hvis du allerede har Timma Pay - skal du blot tilvælge, at du også ønsker at benytte Timma Pay til Online Gavekort. Det gør du via "Virksomhed" og "Min Profil":

Virksomhed:

Samt...

Min profil:

Yderligere vil der blive genereret en I-frame:

Du finder Iframe-koden til online gavekortbutikken ved at klikke på "Hvordan integrerer jeg gavekortbutikken på min egen hjemmeside?".

Her kan du kopiere koden og linket til den online gavekortbutik på din hjemmeside (om du har din egen hjemmeside eller gennem Timma):

Hvis du har en Timma Genie-hjemmeside, kræver det blot, at linket "Gavekort" i din menu-barre er gjort synlig. Da vil iframen automatisk lægge sig ind, uden at indsætte koden.

Hvad er en iframe?

En iframe (eller inline frame) er en måde at vise en hjemmeside inde i en anden hjemmeside. Det fungerer som et vindue, hvor du kan vise indhold fra en anden webside uden at forlade den nuværende side.

Du kan læse mere om Timma Pay og Onlinebetalinger i hjælpeartiklen "Kom godt i gang med Timma Pay Online betalinger"

Besvarede dette dit spørgsmål?